Antimobbestrategi
Mobning er et gruppefænomen
Årsagen til mobning skal ikke findes i den enkelte, men i det fællesskab og den gruppesammenhæng, som den enkelte er en del af. Mobning involverer hele klassen og har konsekvenser for alle i klassen. Når der er mobning, skal det derfor håndteres med fokus på hele fællesskabet, samtidig med at der tages vare på individet, der er udsat for mobning.
Klik her, hvis du vil læse mere om mobning på hjemmesiden for "Børns Vilkår"
Uanset, hvordan der bliver mobbet, og hvad der mobbes med, er det forfærdeligt for den, der bliver mobbet. Man kan blive så usikker på sig selv, at man har problemer i mange år. Se 8 tegn på mobning. Men er det også mobning, når man driller hinanden eller slås? Kan man gøre noget for at undgå at blive mobbet? Og er det kun børn, der mobber hinanden?
Klik her, hvis du vil læse om 8 tegn på mobning.
Hvad er ikke mobning?
Når der mobbes, er der flere stærke personer mod en svag person. Forholdet mellem dem, der mobber, og den, der bliver mobbet, er ikke ligeværdigt. Selv om der ikke er mobning i en gruppe, kan man sagtens være uenige, måske oven i købet voldsomt uenige og måske også uvenner. Eller man kan drille hinanden, uden at det har noget med mobning at gøre. Selv om der ikke er mobning i en klasse, betyder det ikke, at alle er lige gode venner, eller at alle er lige populære eller bestemmer lige meget. Mobning er når nogen slet ikke er med.
Drilleri
Forskellen på venskabeligt drilleri og mobning er: Drilleri foregår mellem venner, og meningen er oftest positiv. Mennesker driller hinanden, fordi de godt kan lide hinanden. Signalet er: ”Vi driller dig, fordi vi hører sammen og har det godt sammen”. Man kan også drille med lidt alvorlige ting, men samtidig signalere ”Du er med alligevel”. Mobning har det modsatte signal: ”Vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig”. Meningen er negativ.
Konflikter
Når to eller flere personer åbenlyst er uenige, har de en konflikt. En konflikt kan være en uenighed på ord og argumenter, men den kan også udvikle sig til at være barsk og fysisk – måske ligefrem slåskamp. Det kan være mobning, men behøver ikke at være det. Mobning er kun, hvis der er en, der bliver udelukket eller udstødt af fællesskabet, hvilket betyder, at de bliver holdt uden for. De fleste konflikter handler om, hvem der skal bestemme – eller hvilken mening, der er mest rigtig. Når konflikten stopper, er det fordi den ene part i en konflikt har været nødt til at give den anden ret (måske blevet overbevist om, at den anden har ret) eller at begge parter har indgået et kompromis – dvs. er blevet enige om, hvad de gør, selv om de er uenige. En konflikt kan ende med en taber og en vinder – men en konflikt kan også ende med to vindere. En konflikt opstår, når to parter, der er nogenlunde lige stærke, strides om et eller andet. Når det er mobning, er de to parter ikke lige stærke, og den, der bliver mobbet, kan derfor ikke ”svare igen”. Ofte forveksler voksne ”konflikter” og ”mobning” blandt børn og unge. Nogle voksne mener fx at et meget ”grimt” sprog er mobning. Men det er ikke altid tilfældet.
Forebyggende indsats på 10. klassecenteret
- Trivselsarbejde i introugen
- Trivselssamtale i klassen
- Fast temadag om dit liv på nettet
- Løbende samtaler med den enkelte elev/hele klassen
- Optimere den sociale adfærd i klassen via skabelse af en god stemning samt en ligeværdig, respektfuld og åben omgangstone i og uden for undervisningen
- Gruppearbejde på kryds og tværs – eleverne sættes ofte sammen i grupper med elever, som de umiddelbart ikke ville ”opholde” sig sammen med i det daglige.
- En åben dialog mellem klasseteamets lærere
- Brug af AKT-lærer
- Brug af skoleledelse
- Dialog mellem lærere, ledelse og skolebestyrelse
Indgribende indsats på 10. klassecenteret
- Nærmeste leder (Per Hesthaven) orienteres på tlf: 51270016
- Hurtigt og effektivt nedslag på de mobbende. Hurtig konsekvens fra lærernes og skolens side. Sanktionsmulighederne overfor den eller de elever, der mobber, spænder lige fra ekstern undervisning til hjemsendelse. En eventuel hjemsendelse skal ske i samarbejde med skolens ledelse.
- Den/de mobbede tages hånd om med tæt kontakt mellem lærer, elev og dennes hjem
- Den enkelte lærer vurderer, om sagens omfang er af en karakter, som kræver et skriftligt notat
- Hurtig og opfølgende kontakt til hjemmet
- Individuelle samtaler med eleven
- Brug af AKT-lærer
- Brug af skolens ledelse
Evaluerende indsats
- Opfølgende samtaler med elevens hjem
- Opfølgende samtaler med klassen
- Opfølgende samtaler med de implicerede elever
- Opfølgende teamsamarbejde med fokus på det sociale miljø i klassen eller omkring enkelte elever
Det pædagogiske personale
I det daglig arbejde på skolen arbejdes der på at sikre tid og rum til at tale med elever, kolleger og ledelse om eventuelle trivselsproblemer i elevgruppen. Personalet har stor erfaring i at arbejde med, at inkludere og acceptere en høj grad af forskellighed. En erfaring, som også elevgruppen i den inkluderende skole har brug for.