Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gymnasie Linje

Gymnasielinjen 

Til dig, som gerne vil vide mere om at vælge

en gymnasial ungdomsuddannelse …

  • Vil du tage en gymnasial ungdomsuddannelse efter 10. klasse?
  • Vil du tage en gymnasial ungdomsuddannelse efter 10. klasse, men er usikker på om det skal være STX, HF, HHX, EUX eller HTX?
  • Vil du gerne uddanne dig til noget specielt eller inden for et bestemt fagområde, men ved ikke hvilke gymnasier, der vil være det rigtige valg?
  • Er du ikke helt afklaret, om du skal tage en gymnasial ungdomsuddannelse eller ej efter 10. klasse?

Hører du til en af de ovennævnte kategorier, så vil ”gymnasielinjen” være et godt tilbud til dig. Du har måske i brobygningen i 9. klasse været på et kort besøg på et gymnasium, men føler at du gerne vil vide mere for at være sikker i dit valg af en gymnasial ungdomsuddannelse – træffe det helt rigtige valg for lige præcis dig.

På ”gymnasielinjen” deltager du på længere forløb på henholdsvis STX/HF, HHX/EUX og HTX på op til 6 tordage. På disse forløb vil du blive undervist af gymnasielærere på hold, som er specielt oprettet til 10. klasse. Her vil du blive introduceret til emner og undervisningsmetoder, som giver dig et godt indblik i, hvad STX/HF og andre gymnasier kan tilbyde dig, uanset om du er til science, teknologi, økonomi, globalisering, kultur eller andre spændende områder.

Hvert gymnasium vil gå i dybden med at vise dig, hvad de lige præcis er gode til, og hvordan de underviser og arbejder med forskellige fagområder – fx projektstyring, uddannelsespakker m.m. På denne måde får du et rigtig godt indtryk af, hvordan en dagligdag ser ud på de enkelte gymnasier.

På gymnasielinjen vil der også være studievejledere, som kan hjælpe og guide dig mht. valg af de gymnasiale ungdomsuddannelser samt studievalg. Du vil også møde elever fra forskellige gymnasier, som vil fortælle om, hvorfor de valgte en gymnasial uddannelse, og hvordan det er at gå på et gymnasium. Du får selvfølgelig også mulighed for at stille dem en masse spørgsmål.

Endvidere vil du få kendskab til, hvad de enkelte gymnasier kan tilbyde som fx internationale foreninger, rejser til udlandet, hjælp til at komme til udlandet og arbejde efter gymnasiet samt aktiviteter uden for undervisningen – der er nemlig rigtig mange spændende tilbud på alle gymnasierne.