Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Erhvervsfaglig Linje

Erhvervsfaglig linje

På erhvervsfaglig linje vil du få mulighed for, at arbejde i værksteder på EUC NORD i hhv. Frederikshavn og Hjørring.

Du vil på erhvervsfaglig linje, i samarbejde med EUC NORD, gennemgå et  §17 sikkerheds kursus, der er kompetencegivende og som giver dig ret til at arbejde i et værksted. Endvidere vil du få et svejse kursus på EUC NORD.

Målet med undervisningen er, at du gennem praktiske forløb og undervisning opnår erfaring og viden om de fag, der udbydes på erhvervsskolerne inden for Teknik, Metal og Motor, Energi og byggeri og Gastronomi og Service - så du har et bedre udgangspunkt for valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Undervisningen skal udvikle dine kundskaber og færdigheder, og synliggøre de håndværksmæssige fagretninger, der findes på ungdomsuddannelserne på EUC NORD i Frederikshavn og Hjørring.

Den praktiske produktfremstilling skal styrke din oplevelse af tillid til egne muligheder, skaberglæde, praktiske færdigheder, teoretiske evner samt dine evner til at indgå i et arbejdsfællesskab. 

Undervisningen foregår primært på EUC NORD med undervisere/instruktører fra EUC NORD.
Ud over lærere fra EUC NORD vil der deltage en lærer fra 10. klassecenter Frederikshavn.
Undervisningen skal medvirke til at afklare og kvalificere dit valg af ungdomsuddannelse.