Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Medie linjebeskrivelse

Medie linjebeskrivelse

Film, lyd, lys mm.

Alle kan trykke på den røde optageknap på telefonen, men kan du lave en god film?

På medielinjen er undervisningen tilrettelagt således, at du gennem teori og praksis øger din viden og kendskab til filmens verden. Du kommer til at arbejde med forskellige filmgenrer, og fokus ligger helt klart på den håndværksmæssige del – at lave en velproduceret film - og dem kommer du til at lave mange af.

Linjen arbejder med professionelt kamera- og redigeringsudstyr og er for dig, der gemmer en producer, instruktør, manuskriptforfatter, fotograf, lyd-/lysmand eller skuespiller i maven. Lær at gøre det rigtigt!

Undervisningen på Medielinjen foregår i samarbejde med ungdomsuddannelserne HHX, HTX og STX og du kommer også til at møde den professionelle verden bl.a. på EUC-Nords Eventteknikker-uddannelse og Filmmaskinen Frederikshavn.

Sammen med lærerne fra ungdomsuddannelserne foretages undervisningen af en fast lærer fra 10. klassecenter Frederikshavn.